Så er der mulighed for at komme med alle spejderkammeraterne
fra hele Frie Fugle på indianergruppetur.
Vi skal til Højbjerg hytten og vi skal lave en masse sjove
aktiviteter sammen og vi skal også overnatte en enkelt nat, familiespejdere,
gnister, flammer og juniorer i hytte, resten i shelter eller telt.
Vi tager af sted fra Reden lørdag kl. 10 og vi skal huske at
tage madpakken, tøj til at være ude og inde og soveposen og andet grej til
overnatning med (lagen for dem, der overnatter i hytten og liggeunderlag for
dem, der overnatter i shelter eller telt). Junior, trop, klan og ledere skal
nok også tage en pandelampe eller lignende med til natløbet. Temaet for turen
er indianer, så hvis du har noget indianeragtigt, må du også gerne tage det
med.
Vi tager af sted fra Højbjerg søndag kl. 11 og slutter ved Reden kl. 12, når alle er kommet og vi
er færdige med at rydde grej på plads.
Klan og ledere tager til Højbjerg fredag aften.
Hvis du gerne vil med på turen, skal du tilmelde dig på www.frie-fugle.dk,
hvor du også kan se lidt flere praktiske oplysninger. Så kommer der en mail ud fra
grenlederne med hvem, der kører og hvor mange de skal have med. Du skal
tilmelde dig senest den 23. marts kl. 18.
Hvis der er forældre, der synes at de vil med er I velkomne
og sammen finder vi på noget I kan lave. Husk også at tilmelde jer.
Med spejderhilsen
Klanen og lederne.